Følg Hubert Hunter og hans venner i

Jagten på Acu Ratus skat

1. kapitel.

Hubert Hunter, Anne Amsel og professor Pi er på opdagelse i den sydamerikanske jungle. Professoren har fundet en gammel bog, der fortæller at der er skjult en kæmpestor grøn diamant i Acu Ratus Pyramide. Med hjælp fra Carlo Cumpan, den lokale museumsdirektør, har de nu fundet Acu Ratus pyramide i den tætte jungle...

 

Carlo Cumpan siger farvel til Hubert og ønsker ham og hele holdet held og lykke. Hubert ved det ikke, men Carlo har ledt efter Acu Ratus kæmpediamant i mange år - men uden at finde den.

 

Carlo forlader de tre opdagelsesrejsende. Men i virkeligheden rejser han ikke tilbage til byen, men han gemmer sig i nærheden for at følge med i hvordan det går for Hubert og hans venner.

Professor Pi, Anni Amselfelt og Hubert Hunter går straks i gang med at undersøge pyramiden fra top til bund. Måske er de heldige at finde et spor der kan lede dem til diamanten...

Og sandelig! Ved et tilfælde opdager professoren at en mus løber ind og ud af pyramiden, og da han ser nøjere efter opdager han et hemmeligt rum. Her finder han et gammelt kort med nogle uforståelige tegn på.

 

Carlo, der har fulgt de tre eventyrere på afstand, kan se at de har fundet et kort. Han spekulerer som en gal over hvordan han kan få fat i det. Måske viser det vej til diamanten?

 

Professoren prøver at tyde kortet. Det han læser lyder mærkeligt: 'Find staven af graven frem og gå op i øst, fra mit mørke hjem bli'r min løn da løst!'

Nu kommer Anni til. Hun foreslår at de følger kortets ord og allerførst leder efter 'en stav i en grav'.

De leder indtil aften uden at finde noget. Pludselig hører professor Pi en underlig klagende lyd. Den kommer fra pyramidens top.

 

Professoren kigger op på pyramiden og ser noget der ligner et spøgelse. Det ser ud til at være Acu Ratus genfærd!

Hubert har også hørt den klagende lyd og kommer om til professoren. Pludselig giver genfærdet sig til at tale til dem på deres eget sprog...

 

Næste kapitel...