Hvem var Charles Dickens?

 

Charles Dickens blev født i en kultur påvirket af kristendom i 1812, og han døde i 1870. Han voksede op i tiden lige efter Napoleonskrigene, ved industrialismens begyndelse. 

Der var begyndt at komme gaslys i hovedstaden, og damp blev kraften der ledte til nye opfindelser som dampskibe og lokomotiver. 

Da Charles var 13 år gammel blev den første jernbane lagt, og den elektriske telegraf og det første fotografi blev opfundet da Charles var sidst i 20'erne. 

Men i industrialismens tidlige år fandtes der ingen love eller forsikringer for arbejderne, og mange blev syge og invalide af deres arbejde. 

For Charles var denne side af livet i en forandrende verden også vigtig, både fordi han havde en kristen baggrund, men også fordi han havde oplevet dårligdom som barn.

Det satte sit spor på de historier Charles ville skrive. Mange af de ting han skrev om havde han selv oplevet.

Den verden Charles beskrev var meget kompliceret. Charles eget liv var også kompliceret. Han fandt aldrig lykke i sit ægteskab, og blev til sidst skilt fra sin kone i en alder af 46 år. 

Samtidig hjalp Charles med at oprette et hjem for tidligere prostituerede, han kæmpede for bortskaffelsen af slum, uddannelsesreformer, bedre sanitære forhold og et utal af andre sociale tiltag som afspejledes i hans arbejde.

Det lyse, medfølende udsyn i hans historier resulterede i en stor idoldyrkelse af Charles Dickens. Men hans privatliv var ikke eksemplarisk, og det ser ud til at Charles' håb for verden og ham selv ikke aldrig skulle opfyldes.

Da Charles var yngre skrev han humoristisk og optimistisk, men som han blev ældre blev han mere barsk og bitter. - Det ser ud til at intet endte godt som i hans historier.

 

Charles Dickens har - blandt andre - skrevet disse bøger:

Oliver Twist (1837-39)

Nicholas Nickleby (1938-39)

David Copperfield (1850)

Great Expectations (1860-61)

Our Mutual Friend (1865)