Tidligere versioner af LOMMETYVEN.

 

Den første udgave af LOMMETYVEN, "VIGGE", fra 1980 er ikke blevet udgivet. Historien virkede ikke rigtigt som tegneserie, men plottet var godt.

Anden udgave af LOMMETYVEN var lavet for Tegneserieantologien "Dannebroget" i 1982. For at deltage i bogen skulle man lave en tegneserie på 2-8 sider, og den eneste historie, jeg kunne komme i tanke om på den længde, var historien om "VIGGE". Men stadigvæk syntes jeg ikke historien var helt perfekt.

Tredje udgave af LOMMETYVEN var lavet som en introduktion til en omtegning af en anden historie, "Træer til Afrika", som var  lavet som et privat eksperiment. Denne tredje udgave er blevet vist på Carlsens Tegneserie Avis Juni 1998.

Men tredje udgave var lavet i hast og passede ikke til internettet som medie, så en fjerde udgave blev lavet specielt til dette formål. I starten var det meningen at vise billederne en af gangen, som i en film.

Heller ikke dette blev optimalt, så til sidst blev den 5. version lavet som du netop har set.