Frit gengivet efter JHVH's fortælling...

Når den Almægtige Gud skriver eventyr og lærerige historier, så behøver Han ikke at digte og finde på. For Han kan bruge mennesker, dyr og ting fra virkeligheden til at fortælle sine historier.

Husker du Guds tempel i Jerusalem, hvor israelitterne ofrede dyr? Disse ofringer skulle fortælle en historie; de skulle nemlig pege frem til - og undervise israelitterne i - at Messias skulle ofres for at fjerne menneskenes skyld. Den skyld vi alle sammen har fordi vi er Adams børn og derfor i mange tilfælde handler forkert.

På mange måder bringer vi skam over vor Skaber, der jo har lavet menneskene i hans eget fuldkomne billede. Ser du dig om i verden i dag kan du nok se at vi mennesker ikke svarer til det Gud ønsker af os. Gud har jo ikke skabt os til at tale hårdt til hinanden, og det har da slet ikke været hans mening at vi skulle slå hinanden ihjel. På den måde ødelægger vi jo det han har skabt, og det er faktisk manglende respekt for Gud.

Jo, der er meget Gud gerne vil fortælle os, og for at alle mennesker nu skal have gavn af sådanne fortællinger, så har Gud ladet dem skrive ned og blive samlet i en bog; den bog der over hele verden er kendt som Bibelen. Det er en særlig vigtig bog hvor mange betydningsfulde hændelser er beskrevet. Gud har ladt denne store bog nedskrive for at det kan være sådan som den gamle apostel Paulus skrev til den unge kristne dreng Timoteus om disse bøger: de er skrevet af Gud for at vi skal lære af dem og forstå at leve et godt liv ved at lytte efter dem.

Nu skal du høre én af historierne fra denne bog, Bibelens 17. bog, den der hedder 'Ester'. For, se, dét er et virkeligt eventyr! Vi skal et par tusind år tilbage i tiden og til den store stad Susa i Asien. Og hør! Straks vi læser videre hører vi lyden af munterhed og fest...

Læs Ester 1

Det var vel nok en fest der blev afholdt! Den foregik ved hoffet hos Persiens mægtige konge, kong Xerxes. Han var søn af kong Dareios I og havde nu efter sin fars død overtaget tronen. Nu regerede han på tredie år og havde indbudt til denne fest.

I de 180 dage, der var gået forud for disse dage, havde der været afholdt fester i hele riget for alle rigets stormænd og fyrster. Nu var der, som en afslutning, en uges fest i kongens borg i Susa, for store såvel som for små.

Og der var pyntet fornemt op med kostbart klæde i hvidt og blåt, der var fæstnet i sølvringe på marmorsøjlerne. Bænkene man lå på var af det pureste guld og sølv, og bænkene selv stod på gulve af porfyr, marmor og perlemor. Alt dette var blevet lavet ved at man havde samlet de fornemste materialer og fundet de kyndigste håndværkere i alle egne af det store persiske rige.

Og der blev skænket vin i guldbægre; og bægrene var helt forskellige fra hinanden og kunstfærdigt gjort. Disse bægre var lavet af mediske kunstnere. Og dengang var mederne kendt for at fremstille de fineste kunstgenstande.

Alle kunne desuden drikke frit af vinen, for det var kongens lov at tjenerne skulle gøre som hver enkelt måtte ønske det. Og perserne havde et særligt alvorligt syn på love; når en lov én gang var bestemt og skrevet ned og godkendt af kongen, så kunne den ikke kaldes tilbage.

Også dronningen, dronning Vashti, holdt en fest. Hun var kendt i hele riget for sin store skønhed. Hendes fest foregik indenfor i kongens palads , og dér festede alle kvinderne.

- Mehuman, Bizta og I andre! råbte kong Xerxes. Han kaldte på sine personlige tjenere, hofmændene, for han var blevet temmelig højstemt på festens sidste dag. - Før nu engang dronningen frem for mig, så jeg kan vise alle folk og fyrsterne hendes skønhed og min rigdom. For ingen er så smuk som hun!

- Som den Øverste Hersker ønsker! svarede hofmændene, og de skyndte sig straks af sted ind i kongens palads efter dronningen.

- Kongen ønsker at se dronningen, så han kan vise sig frem med hendes majestæt her på festens sidste dag! sagde hofmanden Bizta og bukkede, da de nu stod overfor dronning Vashti.

- Ikke om jeg vil! svarede dronning Vashti ham og viftede hofmændene væk. - Og I, kongens tjenere, I har intet at bestille her i fruernes fortrolige kreds!

- Men, vi kommer på kongens eget bud! sagde Harbona, en anden af hofmændene.

- Sig mig engang; er det ikke kongens lov at alle skal have det som de selv ønsker det i disse dage? spurgte dronningen.

- Det er det! svarede Harbona, der selv havde ladet denne lov skrive ned.

- Nu ønsker jeg altså ikke at træde frem for kongen, for jeg er værtinde ved min egen fest, sådan kan du sige til kongen!

Ja, så måtte kongens tjenere vende tilbage med dronning Vashtis afvisning. Det blev kong Xerxes meget ærgerlig over. Han havde jo glædet sig til at vise alle gæsterne hvor stor og mægtig han var.

Under hans fars styre havde nogle græske byer gjort oprør mod perserne. Kong Dareios I nedkæmpede oprøret og besluttede sig for at straffe grækerne, fordi mange af dem havde hjulpet de oprørske byer.

Men det gik ikke så godt. Perserne blev slået ved et slag på Marathon-sletten der lå 42 km nordøst for Athen, grækernes hovedstad.

Da grækerne vandt, fortælles det, sendtes en budbringer afsted med den gode nyhed om sejren. Han løb så stærkt at han døde ved ankomsten til Athen, men han nåede at fortælle om sejren. Som resultat af denne hændelse løber man den dag i dag udholdenhedsløb, der kaldes marathon-løb.

Men for perserne var der ikke noget at fejre. Kong Dareios I planlagde nu et nyt togt mod grækerne, men han døde inden det kunne bringes til udførelse.

Nu ville hans søn, kong Xerxes samle hele sit folk bag sig til det endelige opgør med grækerne. Og det var for at vinde rigets fyrsters støtte at han havde indbudt til denne fest.

Så dronning Vashtis afvisning var en stor skuffelse for ham. For hvis dronningen ikke ville støtte kongen, så ville fruerne i riget måske heller ikke støtte deres mænd. Og uden opbakning på hjemmefronten kunne Persien risikere igen at tabe kampen mod grækerne.

- Hent mine vise førstemænd straks! befalede han hofmændene efter at have brummet lidt.

- Skal ske, Øverste Hersker!

Og snart var de 7 øverste fyrster i riget samlet omkring ham.

- Hvad skal der ifølge loven gøres med dronning Vashti fordi hun ikke gjorde som jeg bad hende om igennem mine tjenere? spurgte kongen dem dystert.

- Det er ikke kun kongen dronningen har fornærmet! svarede vismanden der hed Memukan. - For nu vil alle koner høre hvordan dronningen har opført sig, og så vil alle mænd blive gjort til latter, for man vil sige: 'Kong Xerxes sagde at man skulle føre dronning Vashti frem for ham, men det gad hun sandelig ikke!'. Ja, allerede i dag vil fyrstinderne, der har hørt hende, sige sådan til deres mænd - kongens egne fyrster! Og så vil de komme op at skændes, og der vil blive splid i familierne og i landene rundt om i riget! Hvis derfor kongen synes det er et godt forslag, så forbyd dronning Vashti nogensinde igen at træde frem for Persiens konge. Og skriv det i en lov, så det ikke kan laves om. Så kan kongen finde sig en ny dronning, én der er bedre end hun! Når alle folk så hører den lov, så vil alle koner og fruer lytte til deres mænd, store såvel som små. Og riget vil være stærkt!

- Det er et godt forslag! sagde kongen tilfreds. - Jeg vil følge dit råd, Memukan, så alle kan vide at hver mand er fyrste i sit eget hus!

Og så satte kong Xerxes sine hofmænd til at skrive loven ned og sende den ud til hver en afkrog af riget på særlige postheste, sådan som fyrst Memukan havde foreslået.

Perserne var glade for heste og gode til at udnytte deres hurtighed. De brugte dem dygtigt i krig, men de blev også brugt som postheste, så kongens love kunne komme hurtigt ud til alle egne af det store persiske rige.

Læs Ester 2

Senere kom hofmændene med et forslag til kongen:

- Var det ikke en idé at indsamle alle de smukkeste piger fra hele det store persiske rige til kongen? foreslog Mehuman kongen. - De kunne så gennemgå skønhedskuren hos kongens eunuk Haggaj - ham der passer på kvinderne i kongens palads. Så kunne hans majestæt den Øverste Hersker af dem vælge den bedste til at blive kongens kone og dronning i stedet for Vashti!

- Ja, det er et udmærket forslag! sagde kongen. - Sæt du straks en sådan indsamling i gang, min gode tjener!

Og fra hvert sted i det persiske storrige fandt man den smukkeste pige; lige fra Egypten og Etiopien, fra Grækenland og Arabien til Indien. Nogle var lyse, nogle var mørke. Fra alle steder blev de kønneste kvinder udvalgt. Og alle sammen blev de samlet og bragt til kongens by Susa.

Nu var der en jøde i Susa der hed Mordokaj. Han var af samme slægt som kong Saul, Israels første konge. Mordokajs familie blev i sin tid ført bort fra Jerusalem af Babylons konge Nebukadnesar.

Ja, Jerusalem var lagt øde og israelitterne måtte gå i fangenskab. For israelitterne havde ikke adlydt Den Sande Gud, men havde dyrket andre guder. Og de profeter Gud så havde sendt for at irettesætte jøderne og bedt dem om at holde op med at handle ondt, dem havde de ikke lyttet til. I stedet for havde de forfulgt Guds profeter og været ondskabsfulde imod dem, så jøderne til sidst ikke længere kunne kaldes 'Guds folk'. Ja, de handlede værre end de folk Gud havde ladet israelitterne udrydde fra landet!

Derfor måtte Gud straffe dem og sende dem i fangenskab. Så kunne de måske lære at forstå at der ville være mere lykke ved at holde sig til ham og hans bud. Guds bud er nemlig kærlige og gode og ikke, ligesom mange menneskelige love, onde og urimelige.

Nu var Mordokaj voksen, boede i Susa, og hos sig havde han sin brors datter, pigen Hadassa. Hadassa, det er et hebraisk navn, og det betyder det samme som Ester på persisk. Hende var han formynder for, for hendes far og mor var døde. Hun var meget smuk og så dejlig ud, ikke mindst fordi hun var sådan en glad og hensynsfuld pige.

Da nu de mange kønne piger blev samlet i borgen hos eunukken Haggaj, blev Ester også bragt dertil.

En eunuk er en mand der har fået fjernet sit lem, så han kan passe sin herres kvinder, men ikke ligge hos dem. Med tiden kunne det at man var eunuk også bare betyde at man var en særlig loyal og betroet tjener, som kongen kunne stole på.

- Du dér, kom! kaldte Haggaj, da han fik øje på Ester mellem alle de andre piger. Og han fulgte hende hen til dér hvor hun skulle være. Han havde bestemt at hun skulle have det allerbedste kammer, for hun var langt mere stille og venlig end alle de andre piger. De syntes jo alle sammen at de var noget særligt fordi de var udvalgte og måske skulle være dronning.

- Åh! Jeg er så spændt! sagde Ester nu og smilede lidt nervøst til Haggaj.

- Hm? svarede han. - Det behøver du ikke være; de første mange måneder kommer du ikke til at se meget til kongen, for han er i krig!

- Det ved jeg, men det er ikke bare det, sagde Ester. - Det er også det at se så fint her er og sådan!

- Javel, smålo Haggaj. - Men se så her; her skal du bo. I den bedste del af haremmet - med udgang til haven! Find dig lidt til rette, så vil jeg bringe 7 piger fra palads hertil, så de kan sørge for dig.

- Men det er vel ikke nødvendigt, herre! sagde Ester.

- Jeg bestemmer hvad der er nødvendigt, smilede Haggaj.

Ja, og så glad blev kongens eunuk Haggaj, at han sørgede for at Ester fik den allerbedste skønhedspleje.

I haven kunne Ester gå ud og se på en dam med guldfisk, hun kunne iagttage en majestætisk påfugl passere og hun kunne plukke frit af frugttræer med figner og citrusfrugter.

Og hver dag kom Mordokaj forbi haremsgården for at høre til Ester.

- Har du talt med nogen om hvad slægt og folk du kommer fra? spurgte Mordokaj.

- Nej, jeg ved jo du synes jeg hellere må lade være! svarede Ester.

- Godt, godt, min pige! sagde Mordokaj og nikkede. - Hvordan er det ellers gået?

- Åh! udbrød Ester glædestrålende. - Jeg har fået 7 tjenestepiger fra paladset og det bedste kammer i haremmet. Jo, vor Gud - Jordens Hersker, Vor Herre - har vel nok velsignet mig; Haggaj har endda ladet mig selv bestemme, hvad jeg vil spise, så jeg ikke behøver at spise noget vores lov siger er urent. Og i haven er de dejligste frugter!

- Det glæder mig på dine vegne, sagde Mordokaj. - Jeg ser du forstår at det er Gud der har bragt dig i så gode kår. Stol du kun på ham hvad der så end sker. Han vil sørge for dig når jeg ikke længere kan.

Jo, det gik godt for Ester. Og for hver dag der gik syntes Haggaj bedre og bedre om hende.

Nu vendte kong Xerxes hjem fra krigen. Det var ikke gået, som han havde ønsket. For nok var perserne mange og dygtige krigere. De red på heste og havde dygtige bueskytter, men det hjalp ikke på havet og i nærkamp. Og sådan var det gået; perserne havde tabt to store slag. Kong Xerxes og hans hær var blevet slået i Salamis-bugten og ved Plataiai. Så de måtte vende hjem igen uden at have kunnet kue grækerne.

Efter tur skulle nu alle de piger, der var udvalgt og samlet sammen, ind til kong Xerxes efter at de i 12 måneder havde gennemgået skønhedsplejen. Når en pige skulle til kongen, fik hun alt det hun bad om med fra haremmet til kongens palads.

Og i kong Xerxes 7. år på tronen blev det så Esters tur til at blive hentet til kongens palads.

- Hvad vil du have med dig? spurgte Haggaj.

- Åh, Haggaj! sagde Ester. - Du ved jo bedst hvad jeg vil få brug for; giv du mig det med du synes er godt!

- Hm, jeg kommer til at savne dig, min pige, sagde Haggaj. - For du har vel nok været som en glædens olie for mig fra den dag du kom! Sådan sagde Haggaj, fordi 'Ester' betyder Myrte, og det er et lille stedsegrønt træ man kan få olie fra. Dette vidste Haggaj selvfølgelig, for han brugte jo olier i sin skønhedspleje. Fordi olien var så velgørende for den tørre hud sammenlignede han Ester med de andre kvinder; hvor hun spredte glæde - ligesom det gør huden glat og behagelig at få den gnedet ind i olie - sådan var de andre kvinder ru og utiltalende som den udtørrede hud!

Nu trådte Ester frem for kong Xerxes i kongens private kammer:

- Og hvad hedder så du, min pige? spurgte kongen venligt, for han blev straks glad for Ester.

- Mit navn er Ester, herre konge, svarede Ester mildt og slog øjnene ned.

- Hm, det er et kønt navn til en køn pige! sagde kong Xerxes. - Men sig mig; fra hvilket land og af hvilket folk er så du?

- Jeg er født og opvokset i kongens egen by, herre! svarede Ester. Og hun huskede at Mordokaj havde rådet hende til ikke at afsløre, at hun var af jødernes slægt.

- Jaså! sagde kongen overrasket. - Det vil altså sige, at jeg har ladet piger indsamle fra de fjerneste afkroge af Persiens rige, og så finder jeg den mest tiltalende af dem alle i min egen by!

Og ikke blot fandt kong Xerxes at Ester var smuk i det ydre, men han bemærkede også hendes stille og milde ånd, og at hun i sin tale viste stor respekt for ham. Sådan som hun havde lært af Mordokaj. Og han opdagede at hun havde stor visdom og indsigt i mange ting. For Mordokaj havde lært Guds råd og undervist hende i hans love. Og Ester pralede ikke med sin kundskab.

- Fra nu af skal du hedde dronning Ester, ja, du skal være min kone! sagde kong Xerxes derfor. Og så satte han et kongeligt smykke på Esters hoved. - For du er af virkelig kongelig skønhed - indeni såvel som i det ydre! Du er ikke stolt og glad for dig selv som Vashti, og som mange af de andre piger er, bare fordi du er kommet ind i paladset. For at alle kvinder kan se denne virkelige rigdom og skønhed og forstå at tage ved lære af din gode opførsel, vil jeg nu holde en stor fest til ære for dig! Og for at de ikke straks skal gå hen og glemme det igen vil jeg uddele gaver og give skattelettelser i hele riget!

En af disse dage opsøgte Mordokaj nu dronning Ester:

- Ester! Dette er meget vigtigt! Du må straks lade kongen vide det! sagde Mordokaj alvorligt til hende. - I nat, mens jeg bad til min Gud og endnu ikke sov, hørte jeg Bigtan og Teresh, to af kongens dørvogtere tale sammen. De planlagde at dræbe vor herre, kongen! Du må derfor straks gå ind til ham og advare ham!

Og samme dag talte dronning Ester med kong Xerxes om sagen:

- Min herre konge! Jeg har hørt gennem kongens tjener Mordokaj at kongens dørvogtere, Bigtan og Teresh, har lagt planer om at myrde kongen! sagde Ester oprevet.

- Et sådant anslag skulle være rettet mod mig fra mine egne dørvogtere, mine trofaste mænd? udbrød kong Xerxes vredt. - Hvis det er sandt - og jeg må jo tro dig, Ester - så... ja, så har du på denne dag reddet mit liv! Jeg vil straks bringe Bigtan og Teresh i forhør. Og har de virkelig sat sig for at dræbe mig, Persiens konge, så skal det komme til at koste dem selv livet!

Straks tilkaldte kong Xerxes sine mest trofaste mænd, og han befalede dem at få sagen undersøgt og opklaret. Og de to mænd blev udspurgt, og Mordokaj blev indkaldt og udspurgt. Og de to dørvogtere blev afsløret og hængt op på to pæle. Alt det der var sket blev så skrevet ned, mens kongen var tilstede, i de kongelige optegnelser.

Og nu holdt kong Xerxes endnu mere af dronning Ester end før.

Læs Ester 3

Nogen tid senere forfremmede kong Xerxes en mand ved navn Haman, og han gav ham en højere stilling i riget end nogen anden. Og alle kongens hofmænd måtte kaste sig på knæ for ham, for det havde kongen befalet. Men Mordokaj ville ikke kaste sig ned for ham.

Så spurgte kongens hoffolk Mordokaj:

- Hvorfor overtræder du kongens befaling?

- Før kongens lov kommer Guds lov. Jeg må adlyde Skaberen mere end skabningerne han har skabt, svarede Mordokaj. - Desuden er jeg jøde og mit folk tilhører Gud. Og som hans ejendom er jeg forpligtet på at følge hans bud og befalinger før kongens, for ikke at være utro overfor min Gud. Lige nu lever jeg ganske vist forstødt og fjernt fra mit land. Men det er jo netop fordi mine forfædre ikke adlød Gud, men tjente andre herrer imod Gud. De tilsidesatte hans bud. Derfor har vor Gud fjernet sig fra os; for at se om vi da ikke vil vende om til ham igen. Skulle jeg så nu tilsidesætte hans bud? Så ville jeg jo ikke have lært noget af den lærestreg han har givet os ved at sende os bort fra ham!

- Jamen, på hvilken måde tilsidesætter du din Guds bud ved at bøje dig ned for Haman? spurgte hofmanden Zetar forundret. - Du kan jo nok bøje dig for kongen og alle andre af kongens tjenere!

- Haman er en Agagit; af Amaleks slægt, sagde Mordokaj. - Og om denne Amalek sagde den Sande Gud til Moses, fordi Amalek angreb Guds folk mens de var i ørkenen - efter at vor Gud havde vist sin magt overfor Farao og Egyptens hær, efter at vi, hans folk, var gået tørskoet over Rødehavet - sådan sagde han ved Moses: Skriv dette i Guds bog så det huskes: 'Jeg vil fuldstændig udslette Amaleks minde under himlen'. - Hvordan skulle jeg da som jøde kunne bøje mig for et menneske, som min Gud har dømt til udslettelse? Tænk også på at jeg er af samme slægt som kong Saul, som Gud, Jordens Hersker, Vor Herre, forkastede som konge fordi han ikke adlød Ham, men lod Amaleks konge, Agag, leve! Den selv samme konge som Saul burde have dræbt nedstammer Haman fra!

- Hør engang, Mordokaj, sagde Zetar. - Du taler meget fornuftigt og det lyder alt sammen logisk når du siger det, men for din egen skyld skulle du nu adlyde kongens bud. Hvad betydning kan et knæfald betyde for nogen Gud? Tænk dig om; tænk hvis kongen hører at du ikke vil bøje dig for Haman. Måske mister du din gode stilling! Vil du virkelig risikere dét for et knæfalds skyld? Det er jo blot en simpel og ubetydelig bevægelse!

Jo, hoffolkene undrede sig over Mordokaj. De kendte ikke Jehova, og da de dag efter dag så at han ikke bøjede sig for Haman, og ikke ville lytte til deres råd, kunne de ikke lade være med at fortælle det til Haman.

- Hør engang, højtærede Haman, sagde hofmændene Karkas og Abagta til Haman og bøjede sig ned for ham. - Har du slet ikke set at Mordokaj aldrig bøjer sig for dig?

- Det er fordi han er jøde, siger han, og fordi hans Gud har dømt dig og dit folk til udslettelse!

Det sagde de for at se om Haman ville finde sig i Mordokajs opførsel.

- Jaså, hans Gud har fordømt mig? lo Haman bittert. - Men kong Xerxes, hele verdens konge, han har dog fundet det på sin plads at forfremme mig til den øverste plads, næst efter kongen selv, ikke sandt? Hvad skulle da en dødsdom fra Mordokajs usle Gud kunne betyde? Men som denne Mordokaj nok selv har fortalt jer, så har jøderne altid forfulgt min slægt og forsøgt at udrydde den i deres Guds navn. Og mit land har de frarøvet mig og forjaget mig fra. Men nu er gengældelsens time kommet, vær I kun vis på det! Nu er jøderne selv forjaget fra deres land. Men se, de tror de er bedre end alle andre, at deres Gud er den eneste levende Gud og at de alene har adgang til ham. Ja, de tror at hele verden er til for deres skyld! Men de skal lære noget andet; se nu hvad denne Mordokaj og hans Gud vil stille op mod min magt og min gud Ahura Mazdas vældige styrke! Og mod vor gud Mitra der har velsignet det persiske rige og gjort det mægtigt!

Haman opsøgte nu spåmændene, der var i Mitras tempel. Her modtog præsterne gaver og fremsagde varsler eller gik i forbøn hos guden, og her blev der kastet lod mellem de enkelte dage og måneder. På den måde mente præsterne at kunne fastslå, hvilket tidspunkt der ville bringe det heldigste udfald af ens gøremål.

For Haman faldt loddet på den 13. dag i årets sidste måned, og det huskede Haman, mens han grublede over hvordan han skulle få hævn over Mordokaj og jøderne.

Haman gik så til kong Xerxes.

- Der findes et folk der lever spredt blandt folk i hele dit rige, sagde Haman til kongen. - Deres love er forskellige fra alle andre folks love, og kongens lov følger de ikke. Det burde kongen ikke tillade! Så hvis kongen synes om det, så lad der blive skrevet en ordre til at de alle skal udryddes, hele dette folk. Så vil jeg skaffe 10.000 talenter sølv til kongens skatkammer!

10.000 talenter sølv var en meget stor sum penge. Dem mente han han kunne røve fra jøderne. Talenten var den tids største møntenhed, og den svarede til ca. 14 årslønninger for en landarbejder. Så Haman regnede jøderne for et velstående folk. Og han har sikkert regnet med at få en tilsvarende sum penge til sig selv!

- Pengene kan du selv beholde, svarede kongen. - Men hvis et sådant oprørsk folk virkelig findes, kan du gøre med det hvad du vil! Og kongen rakte ham sin signetring. Med den kunne Haman selv skrive lovene og underskrive dem i kongens navn.

Så Haman lod befalingen om jødernes udryddelse skrive ned på alle sprog der taltes rundt om i det store rige. De skulle udryddes på den 13. dag i den sidste måned! Og denne ordre underskrev Haman så med kongens ring, så alle kunne vide at det var en ordre fra kong Xerxes.

Hamans lov blev nu sendt ud på kongelige postheste i hele riget, og den blev oplæst i byerne, også i kongens by Susa. Og nu satte kongen og Haman sig så til at drikke sammen i paladset, mens folk blev forvirrede over den nye lov.

Læs Ester 4

Mordokaj læste også loven. Så rev han sit tøj i stykker og klædte sig i sæk og aske som et tegn på sorg og gik ud midt på byens torv:

- Vore modstandere er blevet overhoved! Vore fjender er ubekymrede! klagede han. - Vor Gud har voldt os sorg for vore mange overtrædelsers skyld, og Jerusalems børn er vandret i fangenskab foran deres modstandere. Lad os da løfte vore hjerter og vore hænder til Gud i himlen: 'Du har gjort os til affald midt iblandt folkeslagene, og nu har du set deres hævn! Forfølg dem så de ikke mere er under din himmel!'

Sådan klagede Mordokaj, og mange jøder lyttede til ham og klædte sig i sæk og aske. For nu vidste de jo ikke hvad de skulle gøre, når kongens egen lov sagde de skulle udryddes. Kongens lov kunne jo ikke ændres eller trækkes tilbage, det vidste enhver.

- Den Mordokaj, der af og til ser til dig, går rundt på byens torv klædt i sæk og aske og råber til sin Gud! fortalte en af tjenestepigerne nu dronning Ester, for Ester havde intet hørt; hun var jo inde i kongens palads. - Man siger det er fordi kongen ønsker at hele hans folk, jøderne, skal udryddes!

- Hvad er det du siger! spurgte dronning Ester skrækslagen.

- Ja, man siger at alle jøder, unge som gamle, skal dræbes på den 13. dag i den sidste måned - det siger kongens lov, forklarede pigen.

- Send straks Mordokaj noget pænt tøj han kan tage på i stedet for sørgedragten, så han kan komme ind i paladset og fortælle mig, hvad der er galt, sagde Ester til en anden af hendes piger. For ingen måtte komme ind i paladset uden at være klædt i fint tøj.

Men kort efter kom pigen tilbage med tøjet.

- Mordokaj ville ikke tage imod det, sagde hun. - Han siger han ikke kan gå i fint tøj, når denne skam rammer hans folk.

- Hatak! kaldte dronning Ester da. - Du må opsøge Mordokaj, så jeg kan få opklaret hvad der foregår!

Hatak, der var en af kongens eunukker som kongen havde givet som særlig opgave at passe på dronningen og tjene hende, fandt da Mordokaj på torvet.

- Dronningen ønsker at vide, hvad det egentlig er der er på færde og giver en sådan anledning til sorg, sagde Hatak til Mordokaj.

- Sagen er at jeg ikke har villet bøje mig for kongens tjener Haman, og derfor har denne mand i kongens navn nu givet ordre om mit folks udryddelse, forklarede Mordokaj ham trist. - Se, her er en afskrift af skrivelsen der er sendt ud. Vis dronningen den, og sig til hende at hun må gå i forbøn for sit folk hos kongen. - Hun er jo også jøde!

Hatak vendte tilbage til dronningen og gav hende skrivelsen. Og dronning Ester læste bævende den frygtelige befaling.

- Gå tilbage til Mordokaj! sagde Ester, efter at have læst skrivelsen. - Sig til ham, hvad alle folk ved; at for enhver der kommer uindbudt ind til kongen gælder der kun én lov: døden. Kun hvis kongen rækker sit guldscepter ud mod én kan man overleve! Og jeg er nu i 30 dage ikke blevet budt ind til kongen!

Hatak opsøgte så atter Mordokaj og gengav dronningens ord for ham. Da nu Mordokaj forstod at Ester frygtede at opsøge kongen, sagde han til Hatak:

- Sådan må du svare Ester: Tro ikke at du, bare fordi du bor i kongens palads, kan undslippe dette frem for alle andre jøder. For hvis du ikke siger noget på dette afgørende tidspunkt, så vil jøderne helt sikkert blive befriet på en anden måde, men du og hele din familie vil Gud lade dø; for mon ikke det er på grund af det der nu sker at Gud har ladet dig blive dronning?

Ja, nu var tiden inde til at Ester viste om hun værdsatte at Gud havde hjulpet hende og sørget for hende. Gud elsker en glad giver, og han tvinger ingen til at ære ham. Skaberen ved bedre end nogen at troskab og kærlighed skal være frivilligt og ikke er noget man kan tvinge igennem. Det skal gro frem i et frit sind, og komme af en fri vilje.

Kærligt mindede Mordokaj Ester om at hun nu skulle vise om det hun havde lært var trængt ned i hjertet, om hendes tro på Jehova var ægte.

Snart kom Hatak tilbage til Mordokaj med Esters svar.

- Dronningen bad mig give dette svar: Bed da Mordokaj om at gå hen og samle alle jøder i Susa og hold en faste for mig, og spis ikke og drik ikke i 3 dage, hverken dag eller nat. Men bed med mig til Gud. Også jeg og mine piger vil gøre sådan, og så vil jeg gå ind til kongen, selv om det ikke er efter loven. Hvis jeg så skal gå til grunde, ja, så må jeg gå til grunde.

- Jeg skal sørge for at det bliver som hun ønsker! svarede Mordokaj da. - Jeg vil straks samle jøderne i Susa til en faste. Sig det til dronningen, Hatak!

Læs Ester 5

På den tredje dag tog Ester så sine kongelige klæder på og stillede sig i den indre forgård til kongens palads. Kongen sad inde i paladset på sin trone. Så snart kongen nu så dronning Ester stå der i forgården, stille og afventende, blev han varm om hjertet, og han rakte guldscepteret ud mod hende. Lettet kom Ester nærmere og rørte ved spidsen af scepteret.

- Hvad ønsker du? spurgte kong Xerxes hende. - Er der noget du vil bede mig om? Om det så er halvdelen af mit rige, så vil jeg give dig det.

- Hvis kongen synes det er en god idé, så kom i dag sammen med Haman til en fest jeg vil afholde for ham, sagde dronningen.

Kong Xerxes kaldte nu på sin hofmand Bizta:

- Bizta! Vil du bede Haman om straks at gøre som Ester har sagt!

Kongen og Haman kom så til den fest Ester afholdt. Under middagen gentog kongen hvad han tidligere havde sagt:

- Hvad du end beder om, så vil jeg give dig det. Ja, om det så virkelig er halvdelen af riget, så vil du få det!

- Jeg vil gerne bede om er dette: hvis kongen virkelig kan li' mig, og har lyst til at gøre det jeg foreslår, vil kongen og Haman så i morgen komme til den fest jeg vil afholde for dem? Så vil jeg dér fortælle kongen, hvad det er jeg gerne vil bede om.

- Som du vil, svarede kongen.

Den dag gik Haman derfor fra kongens palads og frydede sig og var glad. - Men så fik han øje på Mordokaj, der hverken rejste sig for ham eller frygtede ham. Haman lod dog som ingenting og gik ind i sit fornemme hus. Her kaldte han nu på sin kone og bad sine venner komme og besøge dem.

- I er mine venner! sagde han til dem da de var blevet samlet. - Og jeg må være verdens lykkeligste mand! For se, jeg har et pragtfuldt hjem med tjenestefolk og større skatte end selv kongen. Jeg har Zeresh, min kære og dygtige kone, og hun har født mig hele ti sønner, der alle er velbegavede og sidder i gode stillinger, eller er godt på vej til det. Og kongen selv har gjort mig til sin højre hånd, for han har givet mig sin signetring, så jeg kan bestemme hvad der skal være lov i hele det persiske rige! Men ikke nok med alt dette! Dertil kommer at dronningen indbød ingen andre end mig til at komme til fest sammen med kongen!

- Ja! sagde Zeresh og smilede. - Vi har god grund til at være tilfredse!

- Ja, bestemt, sagde Haman. - Men alligevel er jeg ikke helt lykkelig ved noget af alt dette, så længe jøden Mordokaj er i kongens tjeneste!

- Jamen, hvorfor får du så ikke lavet dig en høj pæl du kan hænge denne Mordokaj op på? Sådan plejer man jo at henrette kongelige tjenere der sætter sig op mod kongen! foreslog en af vennerne.

- Ja, bed kongen om dét i morgen. Han vil bestemt lade dig få din vilje med ham. Så kan du være glad når du skal til festen hos dronningen! sagde Zeresh.

Haman syntes godt om forslaget og fik pælen lavet.

Læs Ester 6

Men den samme nat lå kong Xerxes og kunne ikke falde i søvn.

- Hent mig bogen med rapporterne om tidens begivenheder, og læs lidt op af den for mig! bad han sine tjenere.

Og natten igennem læste de op af krøniken.

- ... Få dage efter at Ester var blevet fejret med en fest, fordi Vi ønskede at fremme et godt eksempel for rigets hustruer, da blev et komplot mod den Øverste Hersker afsløret, læste tjenerne. - For gennem vor tro tjener, jøden Mordokaj, fik Vor dronning kendskab til at der blandt Vore betroede dørvogtere, hofmændene Bigtan og Teresh, blev lagt planer om at dræbe kongen...

- Stop engang! sagde kong Xerxes. - Hvilken ære eller udmærkelse har man vist denne Mordokaj for hans trofasthed?

- Der er ikke gjort noget i forbindelse med ham, så vidt jeg kan se, sagde Karkas, kongens tjener der læste op.

Det var nu ved at blive morgen, og Haman kom nu ind i paladsets forgård for at sige til kongen, at man skulle hænge Mordokaj op på den pæl som han havde gjort klar til ham.

- Hvem er det der står der i forgården? spurgte kongen søvnigt.

- Det er kongens tjener Haman der står der i forgården! svarede Karkas.

- Lad ham komme ind! sagde kongen, og Haman blev ført ind. - Haman! Hvad bør man gøre, synes du, med en mand som kongen vil ære?

- En mand som kongen vil ære? Hm, jo, ham skal man give et sæt af kongens eget tøj, og sætte på en af kongens egne heste. Og foran ham, på byens torv, skal man råbe: 'Sådan gør man med den mand som kongen vil ære!'. Dette foreslog Haman, for han var sikker på at det var ham kongen ville ære.

- Skynd dig! Gør sådan som du har sagt med jøden Mordokaj! sagde kong Xerxes. - Og lad intet mangle af alt det du har sagt!

Nu måtte Haman så hente kongens tøj og hest til Mordokaj og lade ham ride på byens torv, mens Haman selv måtte gå foran og råbe:

- Sådan gør man med den mand som kongen vil ære! Sådan gør man med den mand som kongen vil ære!

Bagefter vendte Mordokaj tilbage til sit arbejde, men Haman skyndte sig fuld af skam til sit hus. Her sad konen og vennerne endnu - for de ventede jo på at høre hvordan det var gået.

- Her til morgen gik jeg til kongen for at bede om lov til at hænge denne jøde, Mordokaj, på pælen, som I ved, sagde Haman tvært. - Men se om ikke kongen straks sætter mig til at ære denne usling! Jeg måtte klæde ham i kongens bedste tøj og sætte ham på kongens bedste hest, og så måtte jeg selv gå foran ham på byens torv og udråbe hans pris!

- Nu begynder jeg at blive bange for hvad det er du har indladt dig på! sagde Hamans kone, Zeresh. - For hvis den mand kongen ønsker at ære er jøde, hvad vil han så ikke sige til at du med hans segl og ord og ved hans navn har dømt alle jøder til udslettelse?

- Din kone har ret; det vil ikke gå godt! sagde hans venner til ham.

Læs Ester 7

I det samme kom kongens hofmænd, og de bragte i hast Haman til festen som Ester afholdt.

- Hvad du end beder om, dét vil jeg give dig! sagde kongen igen under middagen. Så tog dronning Ester mod til sig.

- Hvis du kan li' mig, o konge, og hvis du vil det, så vil jeg bede dig om mit liv og gå i forbøn for mit folk. For vi er blevet solgt, jeg og mit folk, til at blive tilintetgjort, udryddet og dræbt! Ja, var vi så kun blevet solgt som slaver, så ville jeg intet have sagt. Men nu er det til skade for kongen selv!

- Hvem er dog det, og hvor er han, der har dristet sig til at handle sådan? udbrød kong Xerxes.

- Manden, modstanderen og fjenden, er den onde Haman dér! sagde Ester.

Haman blev nu skrækslagen, og kongen rejste sig i sin vrede og gik ud i slottets have for at klare tankerne i den kølige aftenluft.

- Det var jo aldrig min mening at hendes majestæt skulle dø! sagde Haman hæst til Ester. - Havde jeg blot vidst at dronningen også var jøde! Hør nu her; jeg har begået en fejl. Men den kan gøres god igen! Men tal nu kongen til ro, for jeg mærker nok at han har besluttet at jeg skal dø! Så vil vi glemme alt det med fjendskab mellem Amalek og Israel. Vi kan vel være venner som andre folk, ikke? Red mig nu; sig til kongen at vi er kommet overens! Jeg vil for altid være din tjener, dit ord skal være min lov!

Haman kastede sig henover bænken Ester lå på og tryglede om tilgivelse.

- Næ! Voldtager man oven i købet dronningen her i mit eget palads! udbrød kongen, der i samme øjeblik kom ind fra haven og så Haman dér på bænken. Og straks greb tjenerne Haman.

- Der står for øvrigt en marterpæl ved Hamans hus. Den ville Haman hænge den Mordokaj op på, som afslørede Bigtan og Teresh's komplot mod kongen! sagde Harbona, kongens hofmand.

- Hæng ham selv op på den! sagde kongen.

Læs Ester 8

Nu fik Mordokaj foretræde for kong Xerxes, efter at dronning Ester havde forklaret kongen, hvad forbindelse han havde til hende. Og kongen tog nu signetringen, man havde fjernet fra Haman, og gav den til Mordokaj. Og Ester fik Hamans hus. Det satte hun Mordokaj til at bestyre. Desuden opsøgte Ester igen kongen, nu sammen med Mordokaj:

- Hamans onde planer er endnu ikke forpurret, Øverste Hersker! sagde Ester og faldt ned for hans fødder og græd. - Hvis blot min herre, kongen, vil, så kan han stoppe Hamans onde anslag mod jøderne! Hvis kongen vil, kan han lade skrive en lov der tilbagekalder Hamans plan, for hvordan skal jeg kunne leve med at se mit folk blive udryddet?

- Se, har jeg ikke givet Hamans hus til dig, Ester, min kære? Og Haman selv, har jeg ikke ladet ham hænge op på en pæl fordi han vendte sig mod jøderne? svarede kongen opmuntrende.

Henvendt til Mordokaj sagde kongen:

- Skriv du ned hvad du ønsker om jøderne. Og gør det i mit navn, for hvad der er befalet i mit navn kan ikke kaldes tilbage!

Og nu lod Mordokaj så skrive en ny lov, der tillod jøderne i hver eneste by i det persiske rige at samle sig og modstå enhver fjende på den 13. dag i årets sidste måned. Og denne lov blev udsendt med kongens segl på alle de sprog der taltes i hele riget. Og kurererne, der red på de kongelige postheste, fik besked om at skynde sig.

Da Mordokaj forlod kongens palads bar han guldkrone og en flot rød kappe. Og han var klædt i blåt og hvidt tøj, de kongelige farver.

Hele byen Susa frydede sig; og for jøderne var der glæde, fest og ære. Ja, mange lod endda som om de var jøder, for nu var det noget særligt at være jøde!

Læs Ester 9

I den sidste måned på den 13. dag samlede jøderne sig da mod deres fjender, og ingen kunne stå sig imod dem. For alle fyrster, fogeder og købmænd turde ikke modstå kongens øverste fyrste Mordokaj, så de støttede jøderne.

På denne dag sagde kong Xerxes nu til dronning Ester:

- I byen Susa har jøderne dræbt 500 mænd foruden Hamans ti sønner. Og hvad er der mon sket i de fjernere egne af riget? Hm, men nu; hvad du end beder om, så vil jeg også lade det ske!

- Hvis kongen finder det rigtigt, så lad jøderne handle efter loven for denne dag også i morgen, og lad Hamans ti sønner blive hængt op på en pæl, bad Ester.

- Det skal ske som du har bedt om! svarede kongen.

Sådan tog jøderne hævn over deres fjender og opfyldte nu endelig Guds profeti imod Amalek. 700 år kom der til at gå fra kong Saul af Benjamins stamme svigtede Guds ord, og indtil Mordokaj, også af Benjamins stamme, fuldførte Guds dom. Sandelig; Guds ord vender ikke tilbage uden at have gjort det han har sendt det til. Enhver af Amaleks slægt blev dræbt. Og jøderne tog ikke noget plyndringsgods fra deres fjender, sådan som Gud havde bestemt det.

Mordokaj skrev nu disse hændelser ned, og han indstiftede en årlig festdag på den 13. dag i den sidste måned for jøderne - purimsfesten. For man havde kastet 'pur' - hvilket betyder lod - da Haman ville udrydde jøderne. Men den Sande Gud kom sit folk til hjælp i nøden, og viste at ingen anden gud har nogen magt overfor ham.

Læs Ester 10

Også i dag prøver Guds fjender at udslette det folk som Gud den Almægtige har valgt som sin ejendom. Nu handler det ikke om det jødiske folk der havde Guds lov på stentavler, men om et folk fra alle nationer der har Guds lov skrevet i deres hjerter - på levende tavler af kød!

Denne fortælling om Ester og Mordokaj fortæller os, og bestyrker os i troen på, at Gud vil forpurre de ondes planer, og han vil vende deres anslag mod dem selv. Nu som dengang. Af den grund er denne historiske hændelse blevet bevaret i Guds ord bibelen til vor tid.

Se, det her var et virkeligt eventyr; skrevet af Gud selv - med menneskeblod!

Historien fortalt i LEGO.